Velkommen

CaolIlaGlass

Så blir det ikke meget bedre.

Odense Whiskylaug vil udbrede kendskab til whisky for sine medlemmer. Gennem smagninger giver vi mulighed for at udvide det personlige kendskab til whisky. Ud over smagninger kan der holdes andre arrangementer der knytter sig til whiskyuniverset.

Alle med interesse for whisky er velkommen i lauget. Som medlem har du mulighed for at deltage i vores aktiviteter og nyd godt af flere fordele hos vores leverandører. Ikke-medlemmer kan ofte deltage i vores smagninger, dog med et lille tillæg i prisen.

 

Hjørnestenen i lauget er smagningerne. Vi plejer normalt at have omkring 7 forskellige whiskys på programmet. Ofte slutter vi af med auktion over resten af de flasker, der har indgået i smagningen. Det giver en god chance for at erhverve en whisky man har smagt.

Smagningerne giver medlemmerne rig mulighed for at udveksle erfaringer og viden omkring vores fælles interesse – whisky. På en sæson (august – april) holder vi omkring 7 – 8 smagninger. Sæsonen sluttes med generalforsamlingen, hvor vi nyder lidt god mad og naturligvis nogle gode flasker whisky.

Kontingentet er helårligt. For sæsonen 2015 – 2016 er kontingentet 250 kr. Derudover betaler du for de smagninger / arrangementer du deltager i. Ved de fleste smagninger er der mulighed for at invitere en gæst med, som dog må betale lidt mere for deltagelse – typisk 50 kr. ekstra.